57 80 20 35 info@stmvand.dk

Vandmålere

Det er vigtigt, at vandmålere er opsat korrekt, så der kan udføres reparationer og aflæsninger.

Vær opmærksom på at opsætning af skabe og andre møbler omkring vandmåleren ikke er hensigtsmæssigt, da det kan hindre adgangen til vandmåleren. Det er grundejeres ansvar at sørge for at installationerne kan tåle udskiftning af vandmåler.

Aflæsning af Vandmålere

Vi er i gang med at skifte alle vandmåler til fjern-aflæste måler.

Hver ejendoms vandmåler skal aflæses minimum 1 gang årligt. Vandværket retter henvendelse til de enkelte husstande, når vandmålere skal aflæses. Steder med fjern-aflæste måler får ingen henvendelse.

Vandforbruget i hver enkelt ejendom skal måles og afregnes. Vandværket opsætter derfor vandmålere i alle ejendomme. Vandmåleren kan være placeret umiddelbart lige ved vandledningens indføring i ejendommen – typisk i målerbrønd i skel eller umiddelbart efter skel.

Vandværket ejer vandmålerne og har til enhver tid ret til at udskifte og checke vandmåleren.

Udskiftning af målere

For at sikre korrekt afregning af vandforbruget skal målerne enten udskiftes eller stikprøvekontrolleres med jævne mellemrum. Vandværket kan frit vælge, om man vil bruge princippet med udskiftning eller stikprøvekontrol.

Udskiftning af målerne sikrer, at det er forholdsvis nye målere, der afregnes efter. Nye måler må være opsat i 9 år før de skal stikprøve kontrolleres.  Ved stikprøvekontrol dokumenteres de opsatte måleres nøjagtighed, og er målerne i orden, kan de forblive opsat i en periode på enten 3 eller 6 år afhængig af stikprøvekontrollens resultat. Dokumentation for målernes nøjagtighed kan kun foretages af et godkendt/akkrediteret laboratorium.

Check hanen før måleren

Den hane/ventil, der er placeret før vandmåleren, skal fungere, så der kan lukkes for vandet i forbindelse med udskiftning af vandmåler.

Kan ventilen/hanen ikke lukkes, bør tilkaldes en blikkenslager, så ventilen virker, før der laves aftaler med vandværket om målerudskiftninger.

Vandværket har ikke ansvar for rørinstallationer på ejendomme og må derfor ikke reparere sådanne ventiler.

Placering af vandmåler
Det er vigtigt, at vandmålere er opsat korrekt, så der kan udføres reparationer og aflæsninger. Vær opmærksom på at opsætning af skabe og andre møbler omkring vandmåleren ikke er hensigtsmæssigt, da det kan hindre adgangen til vandmåleren. 

Ved opsætning og reparation af vandmålere skal det være muligt for vandværkets ansatte at kunne manøvre rundt og anvende værktøj. Der må således ikke opsættes møbler, tanke eller andre genstande inden for disse mål. 

Allerede etablerede vandmålere kan dog undtages for disse regler. Det er til enhver tid vandværket som kan afgøre, hvorvidt en vandmåler sidder korrekt.